Höllviken – Husdrömmar følger Lorenz og Ann, da de vender tilbage til Sverige efter mange år i Schweiz, med store drømme og en unik tegning i bagagen. Lorenz’ far Ulrich, en erfaren arkitekt, der kæmper med demens, har skabt sit sidste mesterværk som en afskedsgave til sin søn og hans familie. Men rejsen til huset i Höllviken bliver en følelsesmæssig rutsjebane fyldt med udfordringer, byggestop og til sidst – en længe ventet triumf.
Indholdsfortegnelse
En gave i form af en tegning
Da Lorenz og Ann besluttede at flytte til Sverige, havde de aldrig forestillet sig, at deres hus ville blive en så følelsesladet rejse. Ulrichs design var ikke bare et arkitektonisk koncept – det var et symbol på kærlighed og afsked.
Men der fulgte en vigtig advarsel med: “Ansæt en svensk arkitekt til at tilpasse planerne.” Lorenz og Ann, fyldt med passion og selvtillid, besluttede sig for at prøve selv. De redesignede nogle dele, søgte om byggetilladelse og begyndte at bygge med optimisme og en ny begyndelse.
Fra idé til virkelighed - udfordringerne vokser
Byggeriet gik i gang, men der opstod hurtigt problemer. Manglen på byggetegninger og præcise opmålinger betød, at vinduesordrer ikke kunne opfyldes, og flere byggefaser blev forsinkede. Kommunen krævede nye byggetilladelser, og projektet gik i stå i en periode.
Lorenz og Ann kæmpede ikke kun med bygningen, men også med de følelsesmæssige bånd til Lorenz’ far, som i stigende grad mistede sin evne til at fortolke planerne. Frustration, angst og en følelse af at svigte sin fars tillid prægede de følgende måneder.
Stop og genstart af byggeri
Efter 15 lange måneder, hvor byggeriet var gået i stå, fandt de endelig en svensk arkitekt, Tomas Zevassus, som kunne hjælpe dem med at løse de store byggeproblemer. Med nye tegninger og en fornyet følelse af sammenhold gik byggeriet i gang igen.
Tomas’ input var afgørende, ikke kun for at rette tekniske fejl, men også for at finde en balance mellem Ulrichs vision og praktiske løsninger. Et ovenlysvindue blev tilføjet for at løse problemer med taghøjden, og huset kunne endelig komme frem.
Oprettelse af planterummet
Planterummet, som er en af de mest unikke og kontroversielle dele af huset, har fået særlig opmærksomhed. Ann og hendes veninde Anna blev inspireret af en nedlagt keramikfabrik, hvor de fandt gamle keramiske isolatorer, som blev omdannet til urtepotter.
Ved hjælp af lecablokke og restmaterialer skabte de et rum, der kombinerer en japansk gårdhave med et kunstgalleri. Planterummet endte med at blive en kunstinstallation snarere end et traditionelt orangeri – et sted til inspiration og refleksion.
En eksplosion af farver og personligt præg
Husets interiør bærer Anns kunstneriske signatur. Farvevalget er dristigt – en lilla køkkenø med en orange bordplade, håndlavede terazzo-fliser på badeværelset og krydsfiner, der giver en varm, naturlig fornemmelse i hele huset.
Gert Wingårdh beskrev huset som et “strengt ydre med et eksplosivt indre”, og det er præcis, hvad det er. Hvert rum fortæller en historie, og hver eneste detalje er nøje gennemtænkt.
Fakta om huset
Arkitekt: Ulrich Isler / Tomas Zevassus
Byggeleder: Lars-Inge Andersson
Grundstørrelse: 1000 m².
Boligareal: 300 m².
Samlet areal: 380 m².
Budget: 8 millioner svenske kroner (endelige omkostninger: 8,7 millioner svenske kroner)
Byggestart: september 2020
Planlagt indflytning: Sommer 2021
Faktisk indflytning: Februar 2023
Lukning
I februar 2023 stod huset endelig færdigt. Ulrichs sidste arbejde var blevet realiseret, og Lorenz og Ann kunne flytte ind i deres drømmehus.
På trods af alle udfordringerne var huset ikke kun blevet et hjem, men også et monument over kærlighed, familiebånd og en fars sidste gave til sin søn.
“Dette er min fars allersidste værk. Det er det hus, han designede.”
