Vi fik hjælp af Stiligt, da vi ville totalrenovere vores villa. Det startede med, at vi ville ordne køkkenet, men vi var så glade for, at de endte med at hjælpe os med alt fra walk-in-closets og bogreoler til stort set hele huset.
Vi havde talt med flere andre leverandører før, men ingen forstod rigtig, hvad vi ledte efter. Da Stiligt kom ind i billedet, føltes det rigtigt med det samme, de forstod vores vision og præsenterede forslag, der virkelig skilte sig ud.
Hele processen var supernem og gnidningsløs. De var meget lydhøre over for vores ideer, men kom også med deres egne smarte løsninger.
Nu har vi et hjem, der føles præcis, som vi vil have det, moderne, harmonisk og med en rød tråd gennem alle rum. Vi er så glade og kan virkelig anbefale Stiligt til andre, der vil have noget unikt og stedbygget.