Stiligts farveskole: NCS
Hvis du har været i farvehandlen og kigget på farveprøverne, er du sikkert stødt på begrebet NCS og har måske undret dig over, hvad det betyder. På Stiligts farveskole vil vi forsøge at afklare begreberne på en mere forståelig måde og vise dig, hvordan du bruger systemet. Bogstaverne NCS står for “Natural Color System” og har været den svenske standard for farvebetegnelser siden 1979.
Kort sagt er det en måde at beskrive enhver farve på baseret på nuance, farverigdom, hvidhed og sorthed. Systemet er udelukkende baseret på, hvordan vi mennesker SER farver. Vi vælger farve ud fra udseendet, og NCS giver en entydig beskrivelse af opfattelsen af en overfladefarve. Der står ikke noget om materialer, pigmenter eller opløsningsmidler, men de er helt jævne og glatte og fås i silkemat eller højglans finish. Farven opleves også med de materialer, den er malet på, så en glat overflade giver en lysere farveoplevelse, mens en ru, struktureret overflade danner små skygger og giver farven en vis mathed.
En mat, glat overflade giver en mere jævn og entydig farveoplevelse end en lyst malet, da den reflekterer lyset og dermed er mere varieret og levende. Forskellen er, når vi taler om malingens EGEN FARVE (dvs. den farve, som en malet overflade faktisk har) versus OPLEVET FARVE (som bruges til at beskrive overfladens farve afhængigt af det anvendte materiale, lys og afstand). Dette kan sammenfattes som OPLEVELSEN af NCS.
Lad os nu gå videre til NCS-SYSTEMET, og hvordan det er opbygget.
Først vil vi gennemgå de seks elementære farver, som systemet er baseret på, og det er farver, som vi mennesker opfatter som “rene farver”, og som er grundlaget for, at mennesker kan karakterisere forskellige farver. De første fire farvede elementærfarver er GUL (Y som i gul), RØD (R som i rød), BLÅ (B som i blå) og GRØN (G som i grøn). De to ufarvede farver er HVID (W som i hvid) og SORT (S som i sort).
Alle andre farver end de seks grundfarver beskrives ud fra “større eller mindre lighed med disse seks”. Og ud fra forskellige grader af lighed kan alle farver beskrives i forhold til hinanden i en tredimensionel model kaldet NCS COLOUR GRAYMD.
Enkelt sagt betyder det, at de fire farver er placeret som kardinalpunkterne på et kompas, og hver kvadrant af cirklen (4) er opdelt i 100 lige store trin for at angive den nøjagtige tone i farven.
Betegnelsen for den nøjagtige farve er baseret på to bogstaver, som igen er afledt af farveegenskaberne Y, B, R og G, efterfulgt af et tal, der angiver størrelsesforholdet til den oprindelige farve. (F.eks. er B80G grøn med 80 % grønhed, og den resterende del er 20 % blå).
Den menneskelige hjerne kan kun håndtere maksimalt 2 farvede elementære egenskaber på samme tid, så i ovenstående eksempel er farvetonen mellem blå og grøn turkis. Systemet er baseret på to farver ad gangen. En farve mellem blå og grøn kan ikke indeholde rød eller gul.
I systemet skal der også tilføjes en grå farve, som ikke har nogen nuance, og som symboliseres med N (som i NEUTRAL).
Det næste trin i systemet er FARVETREKANTEN, som giver hver farvetone forskellige nuancer, en såkaldt “farvefamilie”. Trekanten er kun baseret på EN FARVE (C), den maksimale kromaticitet og dens forskellige nuancer i forhold til elementærfarverne HVID og SORT.
Skalaerne for hvid, sort og farverigdom er også inddelt i hundrededele (procenter). Når man studerer nuancebetegnelsen, er det først sortheden, der vises med to cifre, derefter farverigdommen med to cifre, og hvidheden er så indirekte summen mellem disse to, der tages fra 100 %. Hvis vi bruger tallene 6030 som eksempel, betyder det 60 % sorthed, 30 % farve og så 10 % hvidhed tilbage = 100 % i alt.
Et eksempel kunne se sådan ud: S 2050 B30G 70 blå+30 grøn= turkis S (Standard) har siden 1995 stået for verdens førende komplette farve- og nuancebetegnelse. I overensstemmelse med EU’s miljøkrav bruges der kun miljøgodkendte pigmenter i produktionen af farveprøverne, og de er belagt med rigtig maling for at være mere holdbare.
